Grace

Grace

Deltager i Miss Africa Danmark 2007

Grace bor i Rødovre men har baggrund på den anden side af Øresund såvel som i Gambia. Hun beskriver sig selv som en åben person og ved at et smil nogle gange er alt der skal til for at gøre en forskel. Grace er glad for sit nuværende arbejde med kundeservice i et call-center, men vil efter sommerferien påbegynde uddannelsen til social- og sundhedshjælper. På sigt ser hun frem til endnu 9 års skolegang før hun har nået sit mål om at blive psykoterapeut. En forstuvet ankel har i et stykke tid holdt Grace fra styrketræningen, men så har der til gengæld været mere tid til vennerne og familien.

Grace holder meget af at lytte til musik, synge og hun stresser gerne af med en god bog. Grace forsøger sig også jævnligt med at skrive digte og små historier for at få styr på tankerne og drømmene. 21-årige Grace ligger i øvrigt vægt på at man skal holde fast i noget af sin barnlige sjæl.